|
|
|
|
TERMORUDER
|
MULIGHEDER I TERMORUDER: Når planglasset anvendes i termoruder, giver det mulighed for nye funktioner. En kombination af de forskellige glastyper, skaber termorudernes talrige fordele, der kan udnyttes i bygningerne.
|
ENERGIRUDEREn energirude er en termorude, hvor det ene af glaslagene er forsynet med en lavemissions belægning. En 4-12-4 energirude har en langt bedre U-værdi end den almindelige 4-12-4 termorude. Ved brug af energiruder reduceres varmetabet med ca. 33 pct. Det er m.h.t. varmeisolering stort set ligegyldigt, hvilken side af ruden, der vender ind mod rummet. Sidder belægningen på det yderste glas, kan glasset have en svag solafskærmende effekt, afhængig af produktet. Men en termorude kan også være en aktiv solfanger. En gasfyldt energiruder vendt mod solen lader mere energi slippe ind i rummet, end den lader passere ud. Ud over sparede energikroner, er rumkomforten med en energirude mærkbart øget, fordi glasoverfladen er væsentlig varmere bliver oplevelsen af kuldeudstråling fra vinduet mindre. Med en energirude får man således ingen "kold skulder" og er ikke længere afhængig af en radiator under vinduet. |
|
SOLAFSKÆRMENDE TERMORUDER
Får solens energi og lys lov til at trænge igennem ruderne, opstår ofte et dårligt indeklima i form af uhensigtsmæssige høje temperaturer, som kun kan fjernes med meget energikrævende ventilations- og airconditionanlæg. Med solafskærmende termoruder kan op til 85 pct. af energien holdes ude. Ruderne reflekterer og absorberer varmen, så indetemperaturen bliver behagelig og overholder lovkravet om max. 25 gr. C. Indeklimaet bliver mere enkelt at styre året rundt. Glassene som anvendes i disse termoruder er enten gennemfarvede eller belagt med et eller flere lag metal. I visse glastyper er lysreflektionen som i almindeligt glas, og Iysgennemgangen meget høj. De solafskærmende glas monteres altid som det yderste glas. Glasset kan hærdes for at modstå risikoen for termiske sprængninger på grund af en stærkere varmeabsorbtion. Risikoen for sprængning er størst, når ruderne er placeret, hvor der kan forekomme slagskygger. Termiske sprængninger er behandlet i GS-publikationen "Kort og godt om TERMORUDER". |
|
SIKKERHEDSRUDER SIKRINGSRUDER
På markedet findes et varieret udbud af sikkerhedsruder, der giver personsikkerhed og sikringsruder der sikrer værdier. Til personsikkerhed anvendes termoruder med hærdet, sikkerhedstrådglas eller lamineret glas. Sikringsruder indeholder altid lamineret glas. Ruderne har samme U-værdier som almindelige termoruder. Termoruder med hærdet glas har en høj styrke og sikrer mod bløde stød, som f.eks. personer, der falder ind i en rude. Styrken i termoruder med almindeligt lamineret glas er ikke så høj, men til gengæld bliver splinterne hængende, hvis ruden går i stykker. Termoruder med lamineret glas er derfor nødvendige til skrå tagflader. I tilfælde af brand vil termoruder med en lamineret glastype først falde ned efter 1/2 time i modsætning til almindeligt- og hærdet glas, der falder ud i løbet af 4 minutter, hvis det udsættes for ild. Næsten alle sikkerhedsruder kan udføres som energiruder, solafskærmende ruder og lydruder. Der findes i øjeblikket ingen lovgivning om anvendelse af sikkerhedsruder, så det er op til de projekterende at vælge den rudetype, som er forsvarligt korrekt til et givent formål. |
|
LYDRUDERStøj er et miljøproblem. I Danmark er ca. 1 million boliger udsat for så stærke tøjpåvirkninger, at miljøet må betegnes som utilfredsstillende. Enhver termorude reducerer lyden mærkbart, men ikke altid tilstrækkeligt. Derfor er visse termoruder specielt beregnet til lyd- og støjdæmpende formål. Det første grundlæggende princip i lydisolerende ruder er asymmetri i rudens opbygning. Den mest enkle lydrude er en 2-lags termorude, hvor det ene lag glas er tykkere end det andet. F.eks. en 6-12-4 rude (6 mm glas -12 mm hulrum - 4 mm glas). Denne rude har en lydisoleringsevne på 35 dB, hvor en almindelig 4-12-4 rude kun her en lydisoleringsevne på 31 dB. En reduktion af lyden med blot 10 dB vil af det menneskelige øre blive opfattet som en halvering af støjen. Derfor vil en mindre konstruktionsændring for en minimal ekstraudgift, være tilstrækkelig for at opnå en mærkbar nedsættelse af støjniveauet. Afstanden mellem glaslagene i en termorude kan øges, hvis støjen ønskes dæmpet yderligere.
| Rude |
Lyddæmpning |
| 6-12-4 |
35 dB |
| 6-16-4 |
35 dB |
| 6-20-4 |
36 dB | Tungere gasarter kan erstatte luften i hulrummet, og gassens høje egenvægt vil øge lydreduktionen, men kun i hulrum større end 12 mm. I små hulrum på 6-9 mm lydisolerer luft bedre.
LYDRUDER - forskellig frekvens Lyde har forskellig frekvens, og der er derfor stor forskel på støjen fra henholdsvis fly, lastbiler, legende børn, hundeglam o.s.v.
Der findes forskellige typer lydruder alt efter hvilken type støj, der skal dæmpes. Ikke kun støjkilden, men også bygningens og rudernes placering i forhold til støjen, spiller ind i vurderingen af, hvilken type lydrude, der skal vælges. Karmopbygningen omkring ruden er også væsentlig for rudens støjisoleringsevne. Yderligere informationer om disse løsningsmuligheder kan fås ved henvendelse til vinduesbranchens organisationer.
|
|
|
|
|
|