NORDSJÆLLANDS

VINDUESSERVICE APS

GLARMESTER

TLF: 48 48 08 46​

Lydrude

Støj er et miljøproblem. Vedvarende støj kan have store konsekvenser så som søvnmangel, irritation og andre forstyrrelser. En asymmetrisk opbygget rude kan afhjælpe eller reducere problemet.​

​Hvis din boligs vinduer er placeret ud mod en større vej med meget trafik, kan det være en ekstra god idé, at vælge termoruder, der er specielt beregnet til lyd- og støjdæmpende formål. I Danmark er ca. 1 million boliger udsat for så stærke støjpåvirkninger, at miljøet må betegnes som utilfredsstillende. Enhver termorude reducerer lyden mærkbart, men ikke altid tilstrækkeligt. Derfor er visse termoruder specielt beregnet til lyd- og støjdæmpende formål. ​

Der er mulighed for yderlig dæmpning af støjen ved hjælp af tykkere glas og lamineret glas med lyd folie og større luftmellemrum. Det er ikke de store konstruktionsændringer der skal til og derfor kan en lille ekstraudgift ofte være givet godt ud.​

Det er ikke kun termorudens evne til at dæmpe lyden, der har en effekt på den samlede reducerede støj udefra. Vindueskarmen har også en afgørende faktor i det samlede resultat. Det er derfor vigtigt, at vælge den rette termorude og karm, som sammen kan reducere støjen udefra mest optimalt.

En normal energirude er opbygget med 4 mm glas – 15 mm mellemrum – 4 mm glas(4-15-4). Ved at gøre ruden asymmetrisk i opbygningen (6-15-4) har det den effekt at glassene ikke har samme svingninger og dermed reduceres lydbølgerne (støjen). ​

En reduktion af lyden med 10 dB vil for det menneskelige øre opfattes som en halvering af støjen. Den asymmetriske rude 6-15-4 kontra 4-15-4 har en støjdæmpende forskel fra 31 dB til 35 dB.​

​Firmainformation

Nordsjællands Vinduesservice ApS

CVR: 10085969

Adresseinformation

Præstemosevej 11, 3480 Fredensborg

Kontaktinformation

Telefon: 48 48 08 46

E-m​ail: nvs@nvsglas.dk

Afdelinger

3450 Allerød  |  3400 Hillerød  |  3250 Gilleleje  |  3000 Helsingør​