+45 48 48 08 46 nvs@nvsglas.dk

Historie

Nordsjællands Vinduesservice ApS (tidligere Asminderød Vindues-Service (A.V.S) blev i 1953 startet af glarmester Knud Erik Andersen som en glarmesterforretning med traditionelt arbejde inden for faget både med bygnings- og reparationsarbejde, spejle, plexiglas og billedindramning.

I 1964 startede firmaet med at producerer termoruder til eget brug og var således en af de første i Danmark med egen produktion af termoruder. Nye moderne maskiner kom til i 1974, hvor der også blev bygget en ny hal. Grundlaget var der nu for, at producerer termoruder til andre glarmestre og vinduesproducenter. Acorn Termoruder var en realitet. Da vi gerne vil give kunden optimal sikkerhed for kvaliteten af vores produkter blev Acorn Termoruder tilmeldt kvalitetskontrol ved Dansk standard (=DS=) samt medlem af Glasindustriens Garantiordning (GS).

Generationskifte
I 1994 overtog sønnen Glarmester Ole Andersen ledelsen af de to firmaer. De blev sammenlagt med den eksisterende glarmesterforretning, som Ole havde startet hjemme i Allerød. Efter 5 år var det tid til at modernisere og alt gammelt udstyr blev udskiftet med en ny automatisk produktionslinje samt skærebord. Det var nu muligt at producere efter nyeste metode samt udvide sortimentet ganske betydeligt. Samtidig blev kapaciteten forøget betydeligt.

Glarmestervirksomheden udvider
Glarmesterdelen i virksomheden blev i 2000 udvidet ved køb af Glarmester Preben Mogensens forretning i Helsingør og overtagelse af firmaet Michael Petersens forretninger i Hillerød og Gilleleje i 2001. I 2006 stoppede produktionen af termodruder på adressen i Fredensborg. Derfor blev der indgået gode relationer til en større producent, således kunne serviceringen af kunder forsætte uden at gå på kompromis med kvalitet, leveringstider og priser.

Generationskifte igen og et enkelt opkøb.
I januar 2011 startede Dennis Hornbo i virksomheden. Det var starten på et generationsskifte der skulle løbe frem til 2014. I overgangstiden blev der tid og mulighed for at fusionerer virksomheden med glarmesterfirmaet Nordsjællands Glasservice fra Helsingør, som hermed blev en del af Nordsjællands Vinduesservice i 2012.

Skal vi tale sammen?

48480846